Jeg er uddannet Zoneterapeut fra Skive alterna skolen i 2012. Jeg har bestået sygdomslære og anatomi og fysiologi. Zoneterapi Zoneterapi er en behandlingsform hvor vi via trykbehandling på fødderne kan opnå en stabiliserende effekt på væv og organer overalt i kroppen. Enhver ubalance i kroppens organer eller vævsområder vil afspejle sig i vævsområder på fødderne. En trykbehandling af dette vævsområde vil have en normaliserende effekt på det pågældende organ eller vævsområder. Mange undrer sig over, hvorfor vi bliver syge. Modsat kunne man undres over, at vi er så friske som vi er. Vores krop burde være genstand for grænseløs beundring, idet den er i stand til at forsvare sig dagligt mod de angreb, den er udsat for. Gennem zoneterapi hjælper vi kroppen på vej til at genskabe en balance mellem systemerne.
Det som er med til at bestemme vores sundhedstilstand, er forholdet mellem de belastende faktorer vi udsætter vores krop for og kroppens evne til at regulere sig tilbage til sundhed. For at opstille det simpelt, så er sundhed når vores reguleringskapacitet kan genoprette kroppens balance. Nogle gange har vi dog belastet kroppen så meget, at vi ikke kan nå at regulere tilbage til det normale udgangspunkt. Her får kroppen brug for en hjælpende hånd til at finde tilbage til homøostasen. Det kan vi bidrage med gennem zoneterapi og kostterapi.
Følelser. Følelser, som er undertrykte, er den største udfordring for kroppens organer, Derfor er en zoneterapi-behandling hos mig ofte kombineret med en følelsesforløsende snak.